Dannelsen af

Ninjutsu

 

kunsten strækker sig langt tilbage i Japans historie. Der findes flere teorier omkring systemets opståen.
Nogle kilder mener at

Ninjutsu

 

er kommet til Japan fra det Asiatiske fastland, og andre mener det er et oprindeligt japansk system.

I de første optegnelser omkring Japans historie, findes der beretninger om den første kejser Jimmu, som angiveligt anvendte hemmelige teknikker i de første konflikter om erobringen af land og kejserdømme.

Det tyder derfor på at der har eksisteret en hemmelig kunst allerede fra begyndelsen i Japans historie.

Ninjutsu

 

kunsten har udviklet sig sideløbende med landets historie og udvikling.

Da Japan i år 600 lod sig inspirere af T'ang dynastiets udvikling i Kina, bidrog det også til udviklingen af

Ninjutsu

. Det kan ses i den filosofi som systemet bygger på, som er hentet i Buddhisme og Taoistiske værker.

Ved T'ang dynastiets fald flygtede en del militære personer og munke til Japan og slog sig ned i ubeboede egne i

Iga og Koga

 

provinsen.

Foruden den religiøse lære var munkene også trænet i kampteknikker og strategi. Denne lære skulle senere blive videregivet til en anden gruppe mennesker som også måtte gå i eksil, nemlig de Ji-Samuraier som drog til de samme områder

Iga og Koga

.

Ji-Samurai kan oversættes ”Samuraier der lever som bønder”. Det var samuraier som var forvist eller på den tabende parts side i de politiske og økonomiske uroligheder imellem ledende samuraifamilier, som senere skulle udvikle sig til en lang periode med væbnede konflikter.

Den forening af det hemmeliges kunst som smeltede sammen med krigerlivet ved Ji-Samuraiernes tilstedeværelse, tog form til det som man kender som den egentlige undergrundskultur baseret på

Ninjutsu

.

Omkring 1200- og 1300 tallet etableres

Ninjutsu

 kunsten til egentlige Ryu-ha skoler. Japan var på dette tidspunkt på vej mod en lang periode med borgerkrig, hvor landets struktur gik fuldstændigt i opløsning.

I den senere Sengoku-periode hvor hele landet lå i krig uden central styring, udviklede

Ninjutsu

 kunsten sig videre og affødte et stort antal skoler rundt om i Japan, som deltog aktivt i krigshandlingerne.

Hovedlandet for

Ninjutsu

 var

Iga og Koga

 provinsen. Her var koncentrationen af Ryu-ha størst, og familierne var vel beskyttet af områdernes naturlige beskaffenhed med skovrige bjerge omkring.

I slutningen af 1500-tallet blev

Iga

 provinsen invaderet af Nobunaga familien, som var i gang med at forene Japan under et centralt styre igen. Der blev udkæmpet slag af flere omgange i området, men det lykkedes Nobunaga at undertvinge

Iga

 provinsen, og mange

Ninja

 familier måtte flygte til andre provinser.

Nobunaga blev kort tid efter myrdet af folk i sine egne rækker. Han blev efterfulgt af en af hans nærmeste ledere Hideyoshi, som fortsatte arbejdet med at forene landet. Efter Hideyoshi blev Ieaysu Tokugawa den Shogun som bragte fred og orden til landet.

Shogun Ieaysu havde tætte forbindelser til Ninjaer fra

Koga og Iga

 , som tidligere havde hjulpet ham, bl.a. ved attentatet mod Nobunaga, hvor også Ieaysu´s liv var i fare.

Ved hans indsættelse som Shogun blev flere hundrede Ninjaer fra

Iga og Koga

 hyret i hans tjeneste, som livvagter, rådgivere og sikkerhedsfolk. Hanzo Hattori, en berømt Iga Chunin-leder kom i Tokugawa familiens tjeneste og havde bolig på Edo-borgen, som i dag er kejserpaladset i Tokyo.
Også i andre sammenhænge blev Ninjaere indsat for at sikre den nu oprettede fred. En del af planen for at sikre stabiliteten i landet, indebar et netværk af agenter kaldet Metsuke - ”de altseende øjne”.

Dette netværk fungerede som et spion netværk, og gjorde Shogunatet i stand til at holde et vågent øje med alle dele af landet. Mange Ninjaer, som allerede havde den fornødne ekspertise, kom til at udføre tjeneste i dette netværk som Metsuke agenter.

I slutningen af Tokugawa perioden opstod der igen uroligheder som følge af omstrukturering af bl.a. økonomiske og social forhold, samt vestlige magter som pressede på for åbningen af handel. Samtidig var landet på vej imod en omstrukturering af det militære apparat mod vestlig konventionel krigsførelse. Det førte til opgør mellem Shogunatet og Kejserdømmet, og samurai oprør rundt om i landet.

Shogunatet endte med at blive nedlagt og magten overgik igen til Kejserdømmet. Dette skift til vestlige ideer og indførelse af ny militær struktur, førte til de gamle Ryu-ha´s endeligt. De fleste skoler, både Samurai- og

Ninjutsu

 Ryu blev som det var tradition destrueret for altid. Imidlertid var der en række

Ninjutsu

 Ryu-ha som alligevel blev ført videre af nogle få personer.

Disse skoler som i dag findes i

Bujinkan

 traditionen er de eneste officielt kendte

Ninjutsu

 Ryu-ha som har overlevet frem til i dag. De blev videregivet af Toda- og Ishitani familierne i 1800-tallet. Begge familier var oprindeligt fra

Iga

 provinsen, og fik af forskellige veje en fælles arvtager Toshitsugu

Takamatsu

.

Takamatsu

 dedikerede sit liv til krigerens vej, og udviklede bl.a. sine færdigheder i en lang periode i Kina i starten af 1900-tallet. Han arvede i alt ni Ryu-ha, som han videregav til Masaaki

Hatsumi

 der er ansvarlig for traditionen i dag.

Hatsumi

 tillod i starten af 1970’erne at vesterlændinge fik mulighed for at deltage i undervisningen. Senere gav han tilladelse til etablering af dojoer uden for Japans grænser.

Som følge af det kombinerede han essensen af de ni skoler og etablerede

Bujinkan

 Dojo. I dag er

Bujinkan

 Dojo en international organisation med træningssteder spredt over hele verden.